English language  Se siden på dansk



Lolland CTF

Et enstemmigt Lolland byråd besluttede i januar 2007 at udvikle konceptet Lolland Community Testing Facilities (Lolland CTF) som kommunens førende erhvervspolitiske
satsning.

Lolland CTF tager udgangspunkt i de eksisterende ressourcer, erfaringer og potentialer Lolland besidder samt regeringens redegørelse for fremme af miljøeffektiv teknologi inden for vind, brint/ brændselsceller, vand/ spildevand, biomasse og bioteknologi.

Visionen er: Lolland CTF skal være et af Danmarks første innovative partnerskaber, der gennem konstruktivt samarbejde forener målsætningerne for dansk industri med kommunens visioner om bæredygtig vækst og udvikling.

Lolland Kommune inddrager proaktivt relevante sektorer og fysiske anlæg på energi og miljøområdet. Det giver industrien mulighed for at teste og demonstrere ny teknologi i fuld skala i virkelighedens verden. Dermed forkorter industrien vejen fra forskning- og udvikling til kommercielt brug betragteligt.

Kommunens gevinst er en bæredygtig lokal vækst, der samtidig bidrager til at løse den globale miljø- og klimatrussel. Dette kan illustreres skematisk som en ”vind-vind-vind-vind” løsning:

 
Lolland
  • Bæredygtighed
  • Branding
  • Vækst
  • Konkurrenceevne
  • Befolkningstilvækst
  • Jobs
  • Nye uddannelser
  • Innovative forsyningssystemer
Industri
  • Branding
  • Omkostningslave test- & demonstrations-muligheder
  • Hurtigere adgang til kommercielle markeder
  • Samfunds tests
  • Reelle situationer, reelle systemer, reelle befolkninger, reelle samfund
R&D
  • Research i fuld skala
  • Teknisk viden
  • Socio-økonomiske analyser
  • Veldefineret geografi, demografi, økonomi og energi  systemer
Politik
  • Bottom-up Tools for at opnå makro-politiske mål for anvendelse af vedvarende energi og konkurrenceevne
  • Vækst i EU's udkantsområder
Alle initiativer og projekter planlægges og gennemføres i internationale Triple- Helix samarbejder, hvor danske og internationale virksomheder arbejder tæt sammen med universiteter og offentlige netværk.


Lolland CTF
.
Kontakt Bass
Baltic Sea Solutions
Fabriksvej 2
4960 Holeby

Tel: +45 7022 8905
Fax: +45 7022 8906

Mail: info@bass.dk